Faneindvielse

    Mange spørgsmål om faneindvielsen gør det naturligt at bringe følgende historiske baggrund, der er uddrag af beretning fra hærens arkiv 1969:
   Indvielsen af en fane var i begyndelsen ganske naturligt et militært ceremoniel, og et vigtigt led heri synes at have været islagningen af samtlige de søm, der skulle holde fanen til stangen. De ældste eksisterende regler foreskriver, at den nye fane skulle slås på stangen i regimentchefens bolig af chefen selv og hans øverste officerer.
   Noget senere, 1766, synes man at være gået over til at alle befalingsmænd fra yngste fænrik og opefter slog et søm i, og så snart dette var sket, blev den ny fane præsenteret, og - som det dengang var skik og brug faneeden aflagt.
  1842 noteredes atter en ændring. Nu skulle den nye fane indsendes til den regerende konges palæ, hvor repræsentanter for den militære afdeling derpå indfandt sig og overværede sømislagningen. På dette tidspunkt opstod begrebet »det eller de kongelige søm«. Man har eksempler på op til fem sådanne søm med kongens »navneciffer«.
   Nutildags foretages en militær faneindvielse altid ved den pågældende militære enhed. I. søm islås af Hendes Majestæt Dronningen eller en repræsentant for kongehuset, 2. søm af forsvarsministeren eller en af ham udpeget repræsentant (evt. forsvarschefen) og 3. søm af forsvarschefen eller en af ham udpeget general/admiral.
   Som man ser af ovenstående, er det et gammelt militært ceremoniel, som de civile organisationer har videreført i tilpasset form gennem de godt 125 år, foreningsfaner har eksisteret.
   Betydningen af indvielse er den ganske enkle, at man herigennem understreger, at denne fane nu er vor forenings fane, at den skal følge os i vort virke - som idrætsfolk, spejdere o.lign. - og den vil være med i festlige stunder, men også ved de alvorlige lejligheder, hvor vi f.eks. tager afsked med et mangeårigt medlem.
   Følgende praktiske vink bør følges:
   Ceremonien skal være vel planlagt og aftalt med alle deltagende parter.
   Ceremonien bør gennemføres under hensyn til de vidt forskellige muligheder fra sted til sted.
   Generelt kan anføres, at planen skal være så enkel, at intet mislykkes.
   De tre søm, der skal slås i for kongen/dronningen - fædrelandet og for foreningen er de tre øverste søm (i spydenden). Sømmene er slået i i forvejen, hvorfor der kun slås symbolsk på sømmene med 2-3 lette, men hørlige slag. Husk tilstedeværelsen af en lille hammer og forbered, hvor fanen skal anbringes under den fortsatte sammenkomst efter indvielsen.
   Hav altid en fanebærer og en fanevagt, der forud har indøvet udrulningen af fanen m.v.
    Er der en talerstol, kan fanen lægges på denne under ceremonien, men ellers lægges fanen blot ned i hånden på talerne/evt. fanevagten iflg. aftale.
   Husk, fanedugen holdes fri af gulv/jord.
   Skal der synges fællessang som f.eks. »Der er ingenting der maner« med et eller flere vers, skal sangen være fordelt til alle.
   Når ovenstående praktiske spørgsmål er i orden, gennemføres selve faneindvielsen let i nedennævnte rækkefølge.

1. Skal fanen udleveres ved samme lejlighed står den givende organisations repræsentant klar med den sammenrullede fane, som han/hun overrækker formanden med en kort lykønskningstale. Formanden takker meget kort og giver fanen til fanebæreren med ordren »Rul fanen ud«.
   Er fanen udleveret ved en tidligere lejlighed, står fanebæreren og -vagten klar med fanen og afventer ordren »Rul fanen ud«. Fanestangen sænkes nu til vandret fanevagtenplacerersigvedspydenden-fanesnorenefrigøres-fanebærerenrullerfanenudietroligttempo fanevagten sikrer at gulv/jord ikke berøres.
   Er der musik til stede røres trommerne eller der kan blæses hornsignaler.
   Når udrulningen er forbi ventes få sekunder, hvorefter fanen rejses til lodret og tages ved fod.

2.Formanden annoncerer: Vi går nu til indvielse af vor nye fane - jeg giver ordet til N.N. der vil slå det første søm i for Majestæten (Kongen/Dronningen).
   N.N. får hammeren og med front mod - publikum siges f.eks.: »Det er mig en glæde og ære at slå det første søm i for Hendes Majestæt Dronningen«. Hvorefter de symbolske slag udføres på øverste søm og hammeren gives tilbage til formanden. Derefter gives ordet til N.N.2, der vil slå det andet søm i for fædrelandet og endelig gives ordet til N.N.3 (normalt formanden) der selv slår det 3. søm i for foreningen.
   Det første søm islås normalt uden egentlig tale, bortset fra de »citerede ord«. De næste 2 søm medfører normalt, at de pågældende ønsker at fremsætte nogle ekstra bemærkninger, men det er vigtigt, at det bliver så kortfattet, at manuskriptet kan undværes.
   Er fanen under proceduren anbragt hvilende mod et podie, kan den forblive der under hele forløbet. Skal den lægges direkte i hånden på talerne, rejses den og tages ved fod efter hver sømislagning.
   Når sidste søm er slået i, synges evt. den afsluttende sang og herefter gives ordren »Før fanen på plads« (det forud planlagte sted, evt. en fanefod anbragt umiddelbart ved talerstolen).
   Der kan ikke gives regler for, hvem der skal slå de 3 søm i. Vi kan blot anføre, at såfremt amtet er repræsenteret, bør det være amtets repræsentant, der slår det første søm i for kongehuset.
   Såfremt borgmesteren er til stede eller repræsenteret ligger der noget symbolsk i at det er »den folkevalgte lokale repræsentant«. der slår sømmet i for fædrelandet.
   Er der et æresmedlem til stede kan denne indsættes på enhver af de tre poster.
   Generelt skal alle detaljer blot gennemføres på den efter vilkårene på stedet bedste måde.
   Evt. tvivlsspørgsmål kan rettes til Danmarks-Samfundet.