Nordals Gymnastikforening holder nordalsingerne i form

 

 

Instruktører og ledere i Nordals Gymnastikforening har nu programmet for sæson 2009/2010 klar. Det indeholder i år 17 hold, som starter op 2. uge i september.

 

Igen i år kan NGF byde velkommen til nye instruktører og hjælpetrænere. Der er dog stadig er enkelte hold, som kan bruge yderligere hjælpetrænere. En hjælpetræner går instruktører til hånde, og får lejlighed til at snuse til hvad det vil sige at være del af et lederteam omkring et gymnastikhold. Skulle der derfor være unge drenge eller piger, der har lyst til at udfordre sig selv med et hjælpeinstruktørjob i NGF, så lad os høre fra dig – formandens mail er altid åben, og adressen finder du på vor hjemmeside.

 

Til såvel Havnbjerg Skole, Nordborg Skole samt Nordborghallen på Storegade er der indkøbt nye redskaber. Nordborghallen har fået en idrætslegekasse og Nordborg Skole har fået skumredskaber samt redskaber til optræning af børns motorik. Til Havnbjerg Skole er der indkøbt skumbolde og så en lille tumelumsk. Hvad det er kan du jo komme til september og få afsløret.

 

De voksne kan vælge mellem tre motionshold for herrer og ligeledes tre for damer. For M/K hold tilbyder NGF aerobic og traditionel amerikansk squaredance. Det er 10. sæson med Karin og Peter som callere for holdet, som henvender sig til alle, der kan lide at røre sig til god, traditionel, amerikansk country & western musik. Udover glæden ved musikken behøver deltagerne ingen forudsætninger – og man kan deltage enkeltvist eller parvist.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

http://www.inetstat.safehouse.dk/1.asp?in=3206